Royalista brutalis

Dette blogindlæg er de facto det mindst royale, jeg har foretaget mig i dag. Og indlægget skal endda handle om min omfangsrige dyrkelse af diverse kongelige. Det siger da ikke så lidt.

Min føromtalte omfangsrige dyrkelse af royale personer indbefatter ikke kun den danske kongelige familie. For eksempel har jeg, bare i dag, beskæftiget mig med den norske, den svenske og den britiske kongefamilie. Udover at høre podcast om den danske kongerække. Og det eneste jeg har delt på facebook i dag, indtil dette indlæg, var nyheden om Sveriges Maddes tredje graviditet.

TILLTALANDE, måste jag säga. 

Top nørdet, og for visse en top kikset, interesse - ja bevares - men jeg ville også heppe på dig, hvis du løb et maraton.

Men hvad bunder denne interesse for de kongelige monstro dog i?

I starten var det en grundlæggende fascination af de kongelige med deres stamtræ. Tænk at man kan følge dem 1000 år tilbage.

Også var der al verdenshistorien, man kunne følge ved hjælp af kongelige personer.

Og altså - de kæmpemæssige slotte, de unikke rober og smykkerne, der kan dateres helt tilbage til Napoleons kroning - det er sgu da fascinerende. 

Så en elementær interesse for historie, bunder min royalisme vel i.

Og faktisk bliver jeg ofte halv-mobbet med min royalisme, men ved I hvad? Jeg sætter mit diadem som jeg vil.

- Bibi

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Qilaatip pissaanera

Hvorfor? Jamen altså, hvorfor ikke?

Kom med mig