Kom med mig
Jeg har ikke rørt eller tænkt på min blog i noget nær to uger. Det har jeg ikke, fordi jeg har tænkt på mig selv. Det har måske både positivt og negativt klang, og i de sidste to uger har jeg tænkt meget på mig selv med et negativt udgangspunkt. For lige som (desværre) mange andre, har jeg et selvværd, som godt kunne tåle et nyk op. Bevares - jeg tror på mig selv, og jeg har tillid til mig selv. Men det lille kæmpe ord VÆRD , har jeg de fleste af mine dage kæmpet med og mod. Jeg vil i en sidebemærkning pointere, at jeg IKKE skriver dette for at få et skulderklap eller et: ’hey, hold op med at tænke sådan’, eller et: ’du er da så dygtig’-agtige kommentarer. Dette skal ned på skrift, fordi DET ER SÅDAN DET ER. Og selvfølgelig kræver det mod at skrive det, og endnu mere, at udstille det på denne måde. Men i hjertet ved jeg, at det er sådan alt for mange mennesker har det. Så for at ændre det, må vi jo alle starte et sted. Jeg ved godt, at det, at ændre tankemønstre
